Forside
Legater
Legatansøgning
Onlineansøgning
Legatvejledning
Svar på alt
Referencer
Flere referencer
Kontakt
Links






  














  














  














  














  














  

Generelle oplysninger

Nedenstående liste er en oversigt over hovedgrupper inden for legatgenren. Med LegatRegistrets omfattende databasemateriale er det absolut nødvendigt at give os detaljerede informationer om aktiviteternes omfang og formål. Vi kan udarbejde en detaljeret legatsøgningsliste, men først må vi have udarbejdet et oplysningsskema. Alle oplysninger er omfattet af registerlovgivningen og vil blive behandlet fortroligt.


Skemaet samt en tilhørende vejledning udskrives fra menupunktet ansøgning og sendes til LegatRegistret på denne adresse:


LegatRegistret

Østre Alle 6
9530 Støvring

Punkterne på denne side

Forskning

  • Forskning
  • Udgivelse af publikationer etc.
  • Erhvervsmæssigt virke og -formål

Forskning, engagement og fremadrettet virke kræver ikke alene en stor personlig indsats af den enkelte - det kræver også kapital! På sin vis er vi heldige her i Danmark, idet vort offentlige system i pæn udstrækning er med til at give en hånd med, når vi er i behov for hjælp - at systemet så til gengæld ofte tager en god betaling for hjælpen via andre kanaler, er en anden sag... Det er derfor formålstjenligt at undersøge hvilke alternative muligheder, der findes, og det er faktisk ikke så få, når det kommer til stykket!

Værdigt trængende

Vi kan alle komme i en situation, hvor tingene af den ene eller den anden årsag ikke længere hænger sammen, og hvor den dårlige økonomi medfører yderligere vanskeligheder af personlig art. Heldigvis lever vi i et land, hvor mennesker i nød trygt kan gå til de offentlige myndigheder - men der er jo trods alt grænser for, hvor bredt bistandssystemet kan støtte, og der findes også mennesker, der ikke bryder sig om at gå på bistandskontoret.


Legater til støtte for værdigt trængende er oprettet af forskellige fonde, som hver med sit hovedformål støtter personer i nød, i det omfang den enkelte ansøger passer ind i den enkelte og ofte meget specifikke fundats. Det er derfor vigtigt at oplyse alle relevante forhold; det kan fx være, hvor man er født, om man er mand eller kvinde, det kan være afhængigt af forældrenes stilling, af egen stilling og baggrund etc., samt hvad man skal bruge legaterne til (fx boligstøtte, ferie, børneudgifter).

Uddannelsessøgende

Vil du...

  • læse til civilingeniør eller blikkenslager?
  • studere teologi eller kammermusik?
  • på studierejse til Paris eller London?

Hvad enten du er nystartet studerende på SU, eller du er håndværker med ønsker om efteruddannelse, eller hjemmegående med lyst og evner til at komme videre med din personlige uddannelse - så prøv at søge legatstøtte til netop din ønskeuddannelse!

  • Akademikere
  • Socialdemokrater
  • Kunsthåndværkere
  • Handlende
  • Arkitekter
  • Healere
  • Landmænd
  • Pædagoger
  • Skuespillere
  • Sygeplejersker
  • Manufakturhandlere

Alle, som ønsker at videreuddanne eller efteruddanne sig kan søge økonomisk støtte til helt personlige formål, og rigtigt mange mennesker har nydt godt af de mange fonde, som har til formål at støtte både bredt og specifikt.

SU og legater

Når du får SU, er der en grænse for, hvor meget du må tjene. Når du får et legat, skal du først og fremmest finde ud af, om det er skattepligtigt. Er du i tvivl, så spørg din lokale skatteforvaltning. Hvis dit legat ikke er skattepligtigt, tæller det ikke med som indkomst i forhold til SU. Skal du derimod betale skat af legatet, tæller det med. Men det behøver ikke være ensbetydende med, at du risikerer at skulle betale en del af din SU tilbage. Du kan nemlig søge om at få dit fribeløb forhøjet, hvis legatet er givet til uddannelsesformål. På dit uddannelsessted kan du få et særligt ansøgningsskema.

Kristelige, almennyttige & velgørende formål

En bred vifte af fonde med kristelige, almennyttige og velgørende formål er indført i LegatRegistrets database. Disse fonde støtter bredt og vidtfavnende det meste af det frivillige arbejde, der udføres af såvel enkeltpersoner som organisationer eller foreninger, for så vidt dette arbejde relaterer sig til kristelighed, godgørenhed, menneskers og dyrs velfærd, unge menneskers forhold mm.


Mange fonde relaterer sig imidlertid til lokal-geografiske aktiviteter, og det er derfor vigtigt at oplyse om såvel formål som virkefelt og operationsområde, dersom man ønsker økonomisk støtte fra en sådan fond.

Kultur, fritid & miljø

Er du engageret i aktiviteter indenfor kultur, fritid eller miljø så kan du med fordel søge efter legatstøtte til netop dit specifikke formål. Danmark har fonde, som vil understøtte bredt. Her skal blot som en foreløbig oplysning nævnes et par eksempler

  • Kunst
  • Sport og idræt
  • Spejder- eller ungdomsarbejde
  • Internationale relationer og venskabsarbejde
  • Bygninger, skibe m.m. af kulturhistorisk værdi
  • Miljøarbejde - miljøoplysning - lokale miljøengagementer

Syge og handicappede

'Sygdom er hver mands herre', siger et gammelt ord, og vi kender vel alle til sygdom og nød - enten med baggrund i personlige erfaringer eller med kendskab til nærtstående familiemedlemmer eller venner, som har oplevet at være sygdomsramt. Vort sundhedsvæsen hjælper os med behandling, operation og medicin samt terapi i rimeligt omfang, men sygdomstilfælde kan desuden medføre økonomiske vanskeligheder, ekstra omkostninger eller ønsker om specialbehandlinger eller rekreationsophold med genoptræning - som desværre ikke er dækket af den offentlige sygesikring.


Der findes derfor mange legater til støtte for disse formål! Det drejer sig blot om at give nøjagtige oplysninger om problemerne, og det vil som regel være nødvendigt at dokumentere oplysningerne med lægeattest eller lignende.

Børns vilkår, litteratur & kunst

Én ting er at have penge, en anden ting er at have lyst, vilje, arbejdskraft og evne til at lade penge arbejde efter deres formål. Det danske samfund er heldigvis beriget med organisationer og foreninger samt enkeltpersoner, som arbejder seriøst og uselvisk over et bredt spektrum af formål: Sygdom, handicap, børns vilkår, uddannelser, forskning, dyrevelfærd, litteratur, kunst og meget mere. Langt de fleste af disse foreninger m.v. arbejder ulønnet og på frivillig basis, men dette til trods skal der jo penge til!


LegatRegistret ser det som en væsentlig opgave at kombinere disse to ting: penge og aktiviteter, og det er altid med stor glæde og entusiasme, at vi arbejder med at finde frem til de fonde, som er oprettet netop til det specifikke formål.

Dagens legat

Her kan De se et eksempel på, hvordan et legat typisk ser ud. Dette er blot et lille udpluk fra vores store database. Hvis De opdaterer denne side, får De endnu et eksempel.





|til toppen af siden|